Hej du - mit navn er Rikke

Med investeringer har jeg siden 2012 arbejdet på at skabe et friere økonomisk liv for mig selv

Nu har jeg sagt mit gode faste job op, jeg har økonomisk frihed til at sætte mine egne prioriteter - og skabe det liv, der er allermest meningsfuldt for mig

Fra kassekredit til økonomisk frihed

Min rejse begyndte i Tyskland med en kassekredit på 40.000 kr. Jeg kunne ikke låne flere penge, hverken hjemme i Danmark eller i Tyskland.

Der mærkede jeg følelsen af ikke at have en bestemmelse i mit eget liv. Jeg følte mig fanget - kvalt, låst inde.

Jeg vil ikke spørge banken om lov. De ejer ikke mit liv. De skal ikke beslutte om der er råd i min økonomi til at tage en uddannelse, gå ned i tid, købe en ny bil, nyt hus, få et barn mere - eller hvad det nu er.

Drømmen om at ville definere og bestemme i mit eget liv, formede sig - og jeg begyndte at se på penge som en mulighed for at skabe et friere liv.

Nu har jeg sagt min faste stilling op. Nu vil jeg indkassere noget af den frihed, som jeg har skabt for mig selv gennem mit arbejde mod økonomisk frihed.

Dertil har jeg lysten til at hjælpe andre med at starte på deres rejse mod økonomisk frihed. Til det har jeg både min egen personlige erfaring, men også en solid erhvervserfaring med at udvikle mennesker til at yde deres bedste - og det hele har jeg prøvet af på mig selv. 

Rejsen har vigtigst af alt lært mig, at vi er nødt til at prøve af og handle - i stedet for bare at drømme.

Min rejse startede for længe siden …

Jeg hjælper dig med at skabe økonomisk frihed, så du kan leve det liv, du drømmer om

Der findes masser af information om privatøkonomi, spareråd og investeringstips - og alligevel kan det være enormt svært at finde ud af, hvordan du skal gribe det an, når du gerne vil skabe en større frihed for dig selv og din familie.

Og det er helt forståeligt, for der er enormt store kræfter på spil indeni os selv, når det handler om vores økonomi. Vi kæmper mod den menneskelige psyke - og derfor nytter det ikke noget, at det hele handler om excelark, kursgevinster, investeringskonti og så videre.

Økonomi - og rejsen mod økonomisk frihed begynder med dig som et helt menneske - og med hvad det er, du gerne vil - både med de penge du har, med de penge du ikke har (endnu) - og med livet generelt.

For når vi arbejder med den menneskelige psyke på vores side - og når du kender dig selv - og hvad det er, du gerne vil - så er du i stand til at skabe det fundament, der vil bringe det liv, du ønsker dig. 

Faglig og erhvervsmæssig baggrund

Jeg har altid været interesseret i privatøkonomi og samfundsøkonomi - og læst næsten alt, der er alt læse på området. 

Erhvervsmæssigt, så ligger min erfaring i at få virksomheder til at performe bedre gennem deres medarbejdere. Det har handlet meget om at opsætte målepunkter, der indikerer, om man er på rette vej, og sikre at der igangsættes de nødvendige handlinger for at opnå det ønskede resultat.

Jeg har derfor lært en masse om den menneskelige psyke. Hvad er det der skal til, før mennesker kan udvikle sig og levere det ønskede (til en virksomhed).

Den viden bruger jeg nu til at lære privatpersoner, hvad der skal til før de kan skabe økonomisk frihed. Der er nemlig mange kræfter på spil i vores mindset, omgivelser og vaner - som kan ødelægge enhver motivation, mål og plan.

Cand.merc. i Business Performance Management
Aarhus Universitet, 2011

Personaleleder
7 år ved LEGO

Forperson, der stiftede Women Engagement Group i LEGO
En gruppe der kommer med sparring til topledelsen på, hvad der kan gøres af tiltag for at få mere diversitet og inklusion i forhold til kvinder i ledelsen og i ingeniørstillinger 

Kursus: Positiv psykologi i ledelse
Skabelse af højere arbejds-/livsglæde, motivation og resultater.

Kursus: ADKAR Forandringsledelse
Fokus på at skabe ejerskab og engagement hos dem der skal implementere en forandring.  

Projektleder for optimering
3 år ved VELUX og 3 år ved LEGO

Penge er ikke målet i sig selv.

Penge er midlet til at nå de mål, du har med dit liv. 

Jeg lever et liv i økonomisk frihed med min familie i et hyggeligt villakvarter

Her har vi har hus, biler og båd – alt det, der for mig, skaber rammerne for et trygt og meningsfuldt liv.

For mig handler frihed ikke om at forlade alt og rejse verden rundt, men om at kunne leve mit liv, som jeg kender og elsker det, uden økonomiske bekymringer.

Jeg finder glæde i at være tæt på min familie og være en aktiv del af det lokale fællesskab. Det er her, jeg føler mig hjemme - og det skaber et meningsfuldt liv for mig.

Let’s get personal 

Hvilken oplevelse i dit liv ville du ikke være foruden?

Mit unikke indblik i lønforskellen mellem kvinder og mænd. 

Jeg fik at vide, at der ikke var mulighed for mere løn i min stilling. Kort efter blev min mand ansat i samme stilling, efter jeg havde skiftet til et andet job i virksomheden, og han fik 11 % mere i løn for rollen, på trods af jeg havde solid erfaring, uddannelse og stærke track-records.

Det gør, at jeg er uhyre bevidst om den usynlige ulighed, der er - og det har helt klart været min drivkraft og medvirkende til, at jeg tog styringen over min egen økonomi og frihed.

Hvilket citat har haft størst betydning for dig? 

"Hvis du ikke laver din egen livsplan, er der stor sandsynlighed for, at du falder ind i en andens plan. Og gæt, hvad de har planlagt for dig? Ikke ret meget." Citat af Jim Rohn

Det citat minder mig om, at jeg består af bevidste og ubevidste overbevisninger, som vil forme mit liv, hvis jeg ikke stopper op og spørger, om de er sande for mig.

Hvad frustrerer dig allermest?

At vi mennesker, trods vores intellekt, fortsætter med at ødelægge den jord, vi lever på og som skal være et godt hjem for vores børn, børnebørn og oldebørn. 

Vi kan alle gøre noget.

Vi kan starte med os selv.

Er du klar til at tage styring over dit eget liv?

Er du klar til at finde helt ind til kernen af, hvad du gerne vil, og ikke mindst hvad der skal til for at få dine penge til at arbejde for dig, for at få det til at ske?

At blive økonomisk fri handler ikke blot om at skabe ro og overblik i din nuværende økonomi - men om at bruge din økonomi til at skabe det liv du drømmer om - uanset hvad dit udgangspunkt er lige nu.

Er du klar til at skabe økonomisk frihed for dig selv?